Det store frieri

 

Kærlighed er en gåde, et mysterium, en fantastisk ting og en rejse der kan gøre både ondt og være verdens bedste ting, der nogensinde er sket for en. Kærlighed er mange ting, og mange går gennem livet uden nogensinde at mærke hvad ægte kærlighed er. Jeg har elsket, men aldrig elsket som jeg elsker Katrina. Jeg tror det vil være svært at forklare, hvor højt jeg egentlig elsker hende, for tænker det for mange vil blive en for sukkersød fortælling.

Tror min kærlighed til Katrina bedst og kortest beskrives som komplet. Har aldrig følt mig så komplet, som jeg gør med hende. Hun er min bedste ven, min muse, mit anker, min fyrtårn. Vi griner sammen, græder sammen, lever sammen, oplever sammen, fester sammen, tænker ens og giver hinanden plads. Vi lytter til hinanden, stoler på hinanden, tror på hinanden, støtter hinanden, drømmer sammen og rejser sammen. Kan med sikkerhed sige, at Katrina er min sjæleven og mit livs kærlighed.

Længe, faktisk de sidste 2 år inden jeg friede, havde jeg planlagt og planlagt hvordan jeg skulle fri til Katrina. Der var slet ingen tvivl i mit hjerte om, at jeg skulle fri til Katrina. Hun er og bliver mit livs kærlighed, og jeg ville ikke ønske at gå igennem livet uden hende ved min side.

Men uanset hvor godt jeg planlagde, så blev der ved med at kommet et eller andet i vejen; Corona, nedlukninger osv. Jeg havde faktisk store planer – men da verden lige så stille begyndte at åbne op igen i 2021 og vi bestemte os for at tage 14 dage til Sydfrankrig på vores motorcykler, der skulle det vise sig at være det helt rigtige tidspunkt – og det helt rigtige sted endelig at fri til Katrina.

Nåede faktisk ikke rigtig at gennemtænke det, da det hele skete så pludselig. Her tænker jeg også de mindre velovervejede ting. Men så længe de er dybfølte og kommer lige fra hjertet, er det ofte øjeblikke man vil huske resten af sit liv. Det blev dette øjeblik i hvert fald.

Vi havde kørt hele dagen igennem alperne i bagende varme, ad de smukkeste snoede veje, da vi ankom til Lunas. Da vi kørte igennem det lille centrum og krydsede floden Le Gravezon, fik jeg straks øje på det gamle smukke palæ “Chateau De Lunas”. Det var tydeligt at se, at det var en restaurant og jeg tænkte “her skal det være”. Det var både smukt og romantisk.

Katrina anede ikke uråd og troede bare at vi skulle ud og spise noget lækkert mad. Jeg fortalte hende under middagen, hvor meget hun har betydet for mig indtil da. Fortalte hende, at hun er min bedste ven og om alle de følelser som jeg havde og stadig har for hende. Katrina sad og undrede sig lidt over hvorfor jeg pludselig begyndte at fortælle alt det, for det vidste hun jo godt – lige indtil jeg sagde “vil du gifte dig med mig?” – Så stormede Katrina ud af… Nej, Katrina sagde heldigvis ja med det samme… Og ja, nu er vi så her og skal giftes lige om lidt, og forevige vores kærlighed til hinanden, foran alle dem vi elsker og som betyder allermest for os begge.