Gode råd om taler

Så er det nu. Dagen er kommet og måske er det første gang du skal holde tale, måske har du gjort det mange gange før. Men uanset hvad, så vil du måske gerne holde en tale for brudeparret.

At holde tale er ikke for alle – og sådan er det. Men nu du er her, så er overvejelsen der jo nok allerede, og derfor kommer der også lige nogle gode råd til det at skrive og holde en tale.

Bryllupstalens opbygning

  1. Intro: Hvem du er og hvordan du kender brudeparret. Dette kan, hvis relevant, indeholde en sjov historie om hvordan I mødte hinanden. Det er også altid en god ide at starte med en sjov (men passende) joke eller kommentar – eller en skål for brudeparret.
  2. Modtageren/modtagernes karaktertræk og hvad der gør vedkommende til den/dem de er.
  3. En sjov eller sød historie eller et minde, som folk kan forstå og som er underholdende for folk at høre. Historien er talens kerne så den skal give mening og binde det hele sammen. Krydr gerne med vittigheder eller sjove kommentarer undervejs.
  4. Opbygning af historien: Hvis man er forælder kan det for eksempel være: Opvækst – møde med den udkårne – ændringer der er sket – hvor er I nu. Hvis det er til den udkårne kan det for eksempel være: Livet før I mødte hinanden – hvad der skete da I mødtes – hvordan det hele har udviklet sig – der hvor I er i dag.
  5. Hvis man mest eller kun har adresseret sig til den ene i brudeparret, er det nu man inkluderer den anden. Her kan man for eksempel fortælle hvilke kendetegn man ser i personen og hvordan disse komplimenterer modtageren af talen.
  6. Slut af med din glæde for brudeparret og fortæl dem, at du ønsker dem alt godt fremover. Derefter er der kun tilbage at udråbe endnu en skål for brudeparret – og du er færdig.
  7. Hold talen kort. En tale bør ikke vare mere end 5-10 min. Det er nemmere at huske, og så skal det jo heller ikke være en helaftensforestilling, der er måske også andre der gerne vil sige noget.
  8. Hold talen sober, det er en stor dag for brudeparret, og ingen ønsker at blive ydmyget eller på anden vis gjort til grin på deres bryllupsdag.
  9. Er det en sammenbragt familie, så vær opmærksom på hvis børnene er der, ikke at nævne den forældre der ikke er tilstede – det er upassende og man risikere at gøre børnene kede af det.
  10. Øv dig MEGET på din tale, og skriv det ned, så du altid har en backup med, hvis du glemmer ordene. ALDRIG find på en tale på dagen, det går aldrig godt, og sådanne taler bliver altid for lange.

Tekst lånt fra www.bryllup.dk

Har du brug for flere råd om at holde tale, så kan du altid google efter flere råd, og der findes et hav af sider, som fortæller mere dybdegående om hvordan man holder eller skriver en tale.

Vi anbefaler at du tager et kig på www.bryllup.dk, hvor du også kan blive inspireret til mange andre ting. 

God fornøjelse – og HUSK at advisere toastmasteren om din tale.